John Curwen
John Curwen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 14. november 1816 Heckmondwike, Storbritannien |
Død | 26. maj 1880 (63 år) Manchester, Storbritannien |
Nationalitet | Engelsk |
Barn | John Spencer Curwen |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University College London |
Beskæftigelse | Musikpædagog |
Fagområde | Relativ solmisation |
Genre | Uddannelsesmusik |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
John Curwen (født 14. november 1816 i Heckmondwike, Yorkshire, død 26. maj 1880 i Manchester) var en engelsk præst og sangpædagog.
Curven grundlagde tonic sol-fa-metoden. Han udgav blandt andet Grammar of Vocal Music (1843), grundlagde 1853 Tonic Sol-fa Association og 1879 Tonic Sol-fa College. Curwen udgav adskillige klassiske værker, blandt andet oratorier, i tonic sol-fa-notation. Sammen med sin søn John Spencer Curwen - som udgav Memorials of John Curwen (1882) - grundlagde Curwen 1863 musikforlaget J. Curwen & Sons, Ltd..
Tonic sol-fa-metoden
[redigér | rediger kildetekst]Curwen introducerede en metode til notering og indøvning af sangmusik under elementære former; den går ud på at indøve intervallerne gennem øret, og uden anvendelse af den tempererede stemning (se temperatur), og anvender de fra solmisationen kendte tonebenævnelser do, re, mi, fa, sol, la, si (ti) på skalatonerne i alle tonearter, således at grundtonen altid kaldes do, det andet trin re osv., hvorved ved overgangen fra en toneart til en anden overgangstonen får dobbelt navn (fx la’mi), efter sin stilling i både den gamle og ny toneart. I England har metoden fundet stor udbredelse gennem de af Curwen stiftede institutioner Tonic Solfa Association og Tonic Solfa College; andre steder har den ikke vundet synderligt indpas, så lidt som den på lignende principper hvilende Chevé-metode[1], der i sin tid spillede en vis rolle i Frankrig.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Svensk uppslagsbok. Malmö 1931, via den svenske artikel
- "Solfa-Metoden", bind 21, side 916 i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926) af operarepetitør S. Levysohn
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Chevé-metode efter den franske musikteoretiker Émile-Joseph-Maurice Chevé, 1804-1864 - Artikel hos Salmonsen om metoden
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- "John Curwen Manuscripts". Special Collections in Performing Arts at the University of Maryland
- "The Boy's Voice" - A Book of practical Information on The Training of Boys' Voices For Church Choirs, &c. (tilgængelig i flere formater hos Gutenberg.org)
- Frie noder af John Curwen i International Music Score Library Project
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |